Bør Australien overføre Kyoto-protokollenheder til Paris-aftalen?

Mens delegerede til FN’s COP25-klimaforhandlinger tager hjem fra Madrid, er opmærksomheden fokuseret på et af de vigtigste problemer – spørgsmålet om overskydende emissionskvoter, der er tilbage fra Kyoto-protokollen.

Hvad er Kyoto-protokollen?

Kyoto-protokollen er en aftale mellem de deltagende lande i FN, der giver parterne bindende tilsagn om emissionsreduktionsmål. Den blev vedtaget i Kyoto, Japan den 11. december 1997 og trådte i kraft i 2005. Det krævede, at parterne skulle måle, rapportere og træffe foranstaltninger for at reducere emissioner. Paris-aftalen, som træder i kraft i 2016, erstatter reelt Kyoto-protokollen og sikrer bredere accept af 55 parter eller 55 % af de globale drivhusgasemissioner.

En lille gruppe lande, herunder Australien, kæmpede for at beskytte deres gunstige emissionsreduktionsposition skabt under Kyoto-protokollen gennem bløde mål og praktiske regnskabsmæssige smuthuller. Der er ikke opnået enighed, hvilket betyder, at forhandlerne bliver nødt til at tage spørgsmålet op igen ved næste runde af forhandlinger i Glasgow i slutningen af ​​2024.

I mellemtiden bør omfanget af emissionsreduktioner, der kan være i fare, hvis landene opfylder krav om at overføre overskydende Kyoto-enheder til Paris-aftalen, give anledning til alvorlig bekymring.

Analyse fra Climate Analytics tyder på, at hvis de overskydende enheder blev inkluderet i Paris-aftalen og brugt til landenes løfter om emissionsreduktion i 2030, kunne de globale ambitioner falde med op til 25 procent.

“Bestræbelser på at søge anerkendelse af disse historiske artefakter under Paris-aftalen under dække af eller påskud af ‘over-performance’ for at minimere fremtidige afhjælpende foranstaltninger ville være i modstrid med målene og principperne i Paris-aftalen,” sagde Australien selv som part. ” sagde ClimateAnalytics.

Ifølge OECD omfatter andre risici manglende evne til at opnå yderligere emissionsreduktioner ud over Kyoto-mekanismen, et faldende incitament til at investere i nye projekter på grund af overudbuddet af eksisterende kreditter på markedet, og at der er dobbelttælling af lån mellem modtager og værtslandet.