Hvem Ejer Batterierne? GSES Foreslår Nogle Måder, Hvorpå Forsyningsselskaber Kan Tilpasse Sig Stigningen I Distribueret Energiproduktion

Selvom vi stadig venter på, at det sker, taler alle i Australiens sektor for vedvarende energi (meget) om energilagring og dets angiveligt enorme potentiale til at revolutionere den måde, hvorpå elektricitet genereres og distribueres i landet. Når de fleste af os tænker på energilagring, forestiller vi os et solcelleanlæg med en batteribank, der gør det muligt for en bolig- eller virksomhedsejer at producere deres egen elektricitet og opbevare den til senere brug.

Dette er faktisk et af de markeder, der utvivlsomt vil vokse – især med faldende batteriomkostninger og et stort antal vrede betalere af elregningen – men de spirende elkræfter kan også komme med på banen. Australien-baserede Global Sustainable Energy Solutions (GSES) nedbrød for nylig muligheden for energilagringsmarkedet i fordøjelige stykker på APVI’s Energy Storage Workshop på International Battery Association Conference og publicerede en artikel om emnet på WattClarity-webstedet. De siger, at der er tre muligheder: privat ejerskab, forsyningsejerskab og gentailer/detailhandlerejerskab. (Jeg vil foreslå en fjerde mulighed, der ikke er angivet ovenfor: tredjepartsejede systemer til boliger og virksomheder finansieret gennem leasing af solceller.)

Privatejet marked for energilagring

Private decentraliserede energilagringssystemer kombineret med solceller gør det muligt for husholdninger og virksomheder at reducere deres afhængighed af nettet for deres elektricitet – i nogle tilfælde endda opnå 100 % el-uafhængighed. Efterhånden som flere og flere australiere bliver kede af høje elregninger, er det naturligt, at mange leder efter måder at gå så langt væk fra nettet, som deres økonomi tillader.

Selvom omkostningerne til energilagring falder, er de selvfølgelig ikke så høje, som de behøver for at være nyttige, som det er tilfældet med solcelleanlæg på taget i de fleste dele af Australien. Enhver, der vælger den private mulighed, skal selv afholde omkostningerne til et system samt løbende vedligeholdelse og eventuelle enhedsfejl.

Billede via GSES

Energileverandører bruger energilagringssystemer som infrastruktur

GSES foreslår, at forsyningsselskaber selv kunne gå ind på energilagringsmarkedet ved at integrere batteribanker i eksisterende elinfrastruktur. Et forsyningsselskabs opgave er trods alt at give adgang til elektricitet – batterier kunne bare være endnu en måde at tilbyde denne service til sine kunder. Batterier kunne drives direkte af energileverandører og måske endda placeres på “gadeniveau” for at blive tændt og slukket efter behov for at imødekomme regionale og tidsmæssige udsving i efterspørgslen.

GSES bemærker dog, at givet konceptets nyhed, er et stort spørgsmål, hvordan disse batteribanker på gadeniveau kan integreres i engrosmarkedet for el. En anden måde at løse problemet på kunne være at lease energilagringsenheder til de husstande, de forsyner med, i et arrangement, der ligner et solcelleleasingprogram. Dette vil give kunderne mulighed for at købe elektricitet fra nettet eller deres batteribank til forskellige priser, hvilket vil spare penge ved strategisk at beslutte, hvordan og hvornår de bruger elektricitet.

Billede via GSES (klik for at forstørre)

Elforhandlere/gentailers giver deres kunder energilagring

Energidetailhandlere køber elektricitet på vegne af deres kunder på engrosenergimarkedet; “Gentailers” gør det samme, men producerer også noget af elektriciteten. Udover engrosomkostningerne for den el, de køber eller producerer, skal de også betale netafgifter – og selvfølgelig tillægge deres eget tillæg. GSES foreslår, at detailhandlere/gentailers kunne gå ind i energilagringsspillet ved at tilbyde deres kunder at lease systemer (med eller uden solcelle-PV) og derved bygge distribueret produktionskapacitet frem for centraliserede faciliteter.

De kan være sikre på, at disse distribuerede systemer tilbyder et potentielt billigere alternativ til deres andre indkøbs- eller produktionsmuligheder – især nyttige i tider med spidsbelastning. De ville være i stand til at opfylde kundernes elbehov gennem en kombination af solcelleanlæg, energilagring og engrosmarkedet. Forhandlerne/gentailhandlerne ville stå for al vedligeholdelse og vedligeholdelse af systemerne, så kunderne ikke bærer risikoen forbundet med at købe et system.

Ifølge GSES kunne denne tilgang nemt passe ind i den eksisterende Gentailer-forretningsmodel: “På mange måder kan du tænke på distribueret lager som en peaking-generator. Når en forhandler erhverver en ny kunde, skal de sikre, at de ikke kun har tilstrækkelige produktions- eller terminskontrakter til at imødekomme den nye efterspørgsel, men også evnen til at installere et lagersystem (enten med eller uden PV). Gentailers kunne installere og betjene batterisystemer for at reducere deres kunders forsyningsomkostninger.”